Lægerne på Nørre Allé er et lægehus med to selvstændigt praktiserende læger – Martin Rignell Schunck og Maria Ferløv Thomsen. Vi holder til på 1. sal på Nørre Allé 6 i Glostrup.
Lægehuset drives til dagligt i et tæt samarbejde med fælles værdisæt, retningslinjer og fælles personale, men du er som patient kun tilknyttet én af lægerne i huset – nemlig den læge som fremgår af dit sundhedskort.

Vi prioriterer kontinuitet

Vi synes, det er vigtigt, at du møder en fagperson, der kender til dig og din sygehistorie, specielt hvis det gælder en kronisk sygdom eller anden længerevarende problemstilling.

Fælles samarbejde

Da lægehuset drives som et tæt samarbejde mellem to læger, har man mulighed for som patient at blive vurderet i samme lægehus ved akutte problemstillinger, hvis ens faste læge er fraværende, fx grundet ferie, sygdom eller kursus.

– Akutte problemstillinger kan fx være akut opstået sygdom (fx ved feber, åndenød, smerter), forværring af kendt kronisk sygdom og akutte skader.

– Ikke-akutte problemstillinger incl. udskrivning af vanedannede medicin varetages kun af din faste læge i lægehuset, hvorfor sådanne problemstillinger skal afvente til din faste læge er retur i lægehuset.